Guides | Hvordan fungerer leasing af bil? Leasing trin for trin

Hvordan fungerer leasing af bil? Leasing trin for trin

Leasing er efterhånden blevet et populært valg hos mange, men hvis du ikke har erfaring med leasing fra tidligere, kan det være en udfordring at gennemskue, hvordan leasing egentlig fungerer.

Hvordan fungerer leasing?

Det at lease en bil svarer til at købe brugsretten til en bil i form af en mdr. ydelse,  frem for at købe den. I leasingperioden får du således stillet den leasede bil til rådighed, som du kan anvende i henhold til den kontrakt, du har indgået med leasingselskabet.

 Efter leasingperiodens ophør ved finansiel leasing - denne er som regel relativ kort (typisk omkring 12, 24 eller 36 måneder) – udarbejdes en tilstandsrapport, hvorved eventuelle skader udpeges- her skal aftalen forlænges eller indfries.

Ved operationel leasing, betaler du ligeledes en mdr. ydelse, men her har du service og værkstedsbesøg med i aftalen. Her afleverer du blot bilen retur til leasingfirmaet, når leasingaftalen ophører.

Leasing giver dig således mulighed for at udskifte din bil og køre i de nyeste modeller, uden at det kræver et stort billån i banken.

Trin 1: Vælg din drømmebil

Det første step i forbindelse med leasing er naturligvis at finde ud af, hvilken bil du er interesseret i. Her har du et hav af muligheder, for du kan i bund og grund lease lige nøjagtig den bilmodel, du drømmer om. Er du typen, som går op i de nyeste modeller og derfor gerne vil have mulighed for hyppigt at skifte bil, er leasing derfor også særligt rentabelt for dig.

Trin 2: Vælg hvilken leasingform, der passer bedst til dig

Når du har valgt, hvilken bil du ønsker at lease, er næste skridt at finde frem til, hvilken leasingtype, der bedst opfylder dine behov. Der findes en række forskellige leasingformer, herunder operationel leasing og finansiel leasing, som er de mest populære leasingformer.

Kort sagt er operationel leasing den leasingform, som giver mest økonomisk tryghed, eftersom alle omkostninger forbundet med leasingperioden klarlægges på forhånd. Operationel leasing hvadenten det er til private el. erhverv inkluderer typisk en serviceaftale, hvilket gør at vedligehold og service af bilen er en del af din leasingaftale, og der kommer altså ingen pludselige og uforudsete udgifter- vi har eget Bosch Car Service værksted hos Agilease, samt flere samarbejdspartnere på Fyn og Sjælland. I Jylland tilbyder vi hente/ bringe service og lånebil, når bilen skal på værkstedet.

Finansiel leasing minder i højere grad om at købe en bil på afbetaling, og en sådan leasingaftale medfører også, at du selv står for vedligehold og service, ligesom du også selv skal sørge for at sælge bilen videre eller beholde den, når leasingperioden ophører. Fordelen ved finansiel leasing er til gengæld, at du opnår en større grad af frihed, da du f.eks. undgår et aftalt kilometerantal, som typisk vil være inkluderet i en operationel leasingaftale.

Der findes også øvrige leasingformer, blandt andet splitleasing og sæsonleasing, som giver mulighed for henholdsvis dele-leasing og leasing af specifikke bilmodeller, som kun egner sig til kørsel i kortere perioder i løbet af året.

Trin 3: Udformning af leasingaftale

Efter du har besluttet dig for en leasingform, indgår du en leasingaftale med leasingselskabet. En personlig leasingkonsulent står til rådighed for hjælp og vejledning. En leasingaftale strikkes altid sammen efter kundens ønsker og behov og kan variere og afhænge af, hvilken leasingform du har valgt. F.eks. er der i forbindelse med operationel leasing altid inkluderet en serviceaftale i leasingaftalen, som gør, at du er dækket ind i forhold til service og vedligehold.

Leasingaftalen rummer desuden oplysninger om leasingperioden, og som regel fremgår det også af leasingaftalen, at der skal betales en førstegangsydelse samt en fast månedlig ydelse. Vælger du finansiel leasing er det desuden vigtigt at være opmærksom på restværdien i forbindelse med udformningen af leasingaftalen – er restværdien urealistisk sat, kan det nemlig blive dyrt for dig, når du skal sælge bilen videre efter leasingperiodens ophør.

Det er naturligvis vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i de forpligtelser, leasingkontrakten medfører for dig som leasingtager, så der ikke kommer ubehagelige overraskelser undervejs i leasingperioden. Det er f.eks. være dit ansvar, at bilen overholder serviceeftersyn.

Eftersom kontrakter i forbindelse med leasing typisk indeholder forskellige specifikationer om begrænsninger og lignende, er det altså vigtigt at sætte sig grundigt ind i detaljerne allerede til at starte med. På den måde kan du være tryg og slippe for besværligheder, som kunne have været undgået. Når leasingaftalen ophører, skal du – alt afhængig af om du har valgt operationel eller finansiel leasing – enten aflevere den leasede bil tilbage eller sørge for at sælge den videre.

Herefter kan du let og enkelt oprette en ny leasingaftale, hvorved du hyppigt kan skifte bil, uden at det behøver at have uoverskuelige økonomiske udsigter.

Kontakt
Vil du vide mere
Ring til os
Vi sidder altid klar til at hjælpe dig. Få personlig vejledning igennem vores chat.
Skriv til os
Vi sidder altid klar til at hjælpe dig. Få personlig vejledning igennem vores chat.